Hos for tidligt fødte børn kan lukningen af ductus fungere dårligt. Forbindelsen kan forblive åben efter fødselen og fortsætte med at fungere som en genvej for blodet. Man taler da om en åbentstående ductus eller PDA, en forkortelse for patent ductus arteriosus.
Jo mer for tidligt født et barn er, desto højere er risikoen for ductusproblemer.
Hvilke konsekvenser får en åben ductus?
Hvis ductus er åben efter fødselen, sker blodgennemstrømningen fra kropspulsåren (7) til lungepulsåren (3).
To situationer kan dermed opstå:
1. blodet ”stjæles” fra kropspulsåren – kroppens organer får dårligere blodcirkulation.
2. Lungerne får både blod fra lungepulsåren og det ”extra”-blod om kommer fra kropspulsåren – lungerne får for meget blod.
Hvordan mærker man på barnet at det har en åben ductus?
Den mest almindelige gene plejer at være en eller anden form for åndedrætsbesvær. Da lungerne får for meget blod opstår der ”blodstandsning” i lungerne. Dette kan lede til forskellige grader af problemer, alt fra lidt anstrengt åndedræt til større problemer der kræver respiratorbehandling.
Det er dog ikke altid så åbenlyst at ductus er åben. Dette gælder specielt for børn som har lungeproblemer af andre årsager end for tidlig fødsel.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægerne kan mistænke at ductus er åben hvis de hører en blæselyd eller mærker kraftige pulser. For at være sikker på diagnosen er man nødt til at undersøge hjertet og blodcirkulationen med ultralyd.
